Præsentation af Historiske Musikinstrumenter - men hvordan?

Af Kim Christensen ©2004

Der findes en del museer med udstilling af historiske musikinstrumenter. Der kan man gå ind og se de enkelte instrumenter. Historiske musikinstrumenter er ofte meget smukt forarbejdet, og rigt dekoreret. Andre mere funktionelle. Det er meget rart at kunne se dem. Egentlig er de jo oprindelig lavet for at kune høres, og her kommer mange - næsten alle - instrumentmuseer lidt i knibe, for de kan/vil ikke formidle hvordan disse instrumenter egentlig lyder.

Et hvilket som helst musikinstrument kan udstilles i en montre. Det behøver ikke engang være istandsat, ja ikke engang konserveret så det kan holde sig for eftertiden. De behøver i al fald ikke kunne fembringe den mindste lyd. Det er så afgjort den nemmeste måde at udstille musikinstrumenter på!

Hvordan kan den besøgende i museet så få det bedste indtryk af sine forfædres musikinstrumenter?

Synsindtryk:
Selvfølgelig skal et musikinstrument kunne ses. Mange gamle instrumenter kommer til et museum eller samling som et vrag. Det skal herefter gøres i stand. Allerede her skal konservatoren beslutte sig til hvor gennemgribende istandsættelsen skal være. Instrumentet skal ikke fremstå som vrag. Skal det da fremstå som fabriksnyt? Eller skal man vælge at præsentere det som veltjente instrumenter har set ud mens de forrettede aktiv tjeneste. Altså: Skal "Atomkraft - nej tak!" fra 70'erne blive siddene på den elektriske guitar fra 60'erne - sådan som vi oplevede netop dette instrument i brug ved diverse fredsdemonstrationer i dette årti? Istandsættelse er det muliges kunst. Man vil gerne bevare mest muligt originalt, der skal gerne opnås et præsentabelt udseende, og måske skal tingesten endda også kunne spille. Har man et instrument som uden større problemer i forhold til originalitet kan bringes til at fremstå som fabriksny, så gør man normalt også det. Spørgsmålet er bare om ikke vi skal lade "vragene" beholde et par skrammer, skrammer som er opstået under brugen. Vi fjerner selvfølgelig sporene efter de 50 års henlæggelse på et alt for fugigt loft. Tager måske et billede for at vise beskueren lidt om det arbejde der egentlig er lagt i istandsættelsen. Skrammerne på den gamle tuba fra brandværnsorkesteret stammer fra spilleture hvor tubaisten (og de fleste af hans kollegaer) var alt andet end ædru. Sådan var det bare i de tider, skal vi slette sporene efter det? Og lade en del af historien gå tabt?

Lydindtryk:
Så er der jo det med lyden. Jeg er gået fra mange udstillinger uden svar på hvordan et bestemt musikinstrument egentlig lød - en enkelt gang smidt ud fordi jeg i smug prøvede at finde ud af det - og blev opdaget.
En istandsættelse til spilleklar stand kan blive så gennemgribende at der evt skal udskiftes så meget af instrumentet at man reelt bygger et nyt. Så må man give afkald på at få lyden med. Der er selvfølgelig også et økonomisk aspekt her.
Foreligger muligheden for at gøre et musikinstrument spilleklar, så er alle problemer ikke løst af den grund. At lade besøgende selv prøve sig frem kan hurtigt give bagslag, en flok skolebørn kan hurtigt ødelægge en hel samling ved at prøve sig frem. Hvor langt kan den stradivarus skyde sin bue, hvis vi bruger violinen som flitsbue? Her må udstilleren finde en balancegang. Måske kan man lade enkelte besøgende prøve visse instrumenter under opsyn. Eller man kan opsætte multimediaudstyr hvor prøveindspilninger af udvalgte instrumenter kan høres.


Der var engang jeg så den første schalmei på et museum. Skiltet under instrumentet sagde meget lidt, hvordan den lyder? Det fik jeg først svar på da jeg erhvervede min egen schalmei nogle år senere. Det blev værre med sudrofonen. Der findes knapt nok spilleklare instrumenter af denne type. Ingen kunne svare på lyden. Som en cello? Nej, vist mere som en saxofon? Lidt som en obo måske? For at få svaret, måtte jeg bygge min egen sudrofon. Det lykkes at fremskaffe dokumentation med vigtige mål, funktion. Og svaret? Den lyder ikke som en obo, cello, eller saxofon. Hvad så? Den lyder som en sudrofon!. Du finder svaret på hvordan en sudrofon, en schalmei, og nogen andre instrumenter lyder ved at kigge lidt rundt her på siden. Selvfølgelig kan instrumenterne også ses. Der er én fordel ved at udstille en samling via multimedia: Der er ingen der piller ved instrumenterne! Nåja, så er der også gratis entré.

Tilbage