Det startede en gang i 70'erne da jeg begyndte at spille trompet i Sønderskovskolens Musikkorps. Et orkester som dengang blev omtalt med respekt, og som i dag er nedlagt. Der spillede jeg i 15 år. Jeg spillede også en kort overgang i Sønderborg Brandværnsorkester, samt i et par små orksetre der blev sammensat til lejligheden, som f.eks. ved Teglværksspillet på Cathrisesminde Teglværk, og ved fredsmarcherne til Dybbøl banke i starten af 1980'erne. Skiftende arbejdstider stoppede til sidst min aktive deltagelse i musikken. Når man spiller på en trompet af Østtysk oprindelse får man på et eller andet tidspunkt brug for en der kan reparere instrumenter. Det var på det tidspunkt at jeg mødte H.C. Grünfeld en meget farverig altmuligmand med speciale i reparation af musikinstrumenter. Han bandede over sprutmessing og perinetteventiler, og viste mig hvordan "rigtige" instrumenter var at spille på. Jeg vidste hvor der lå et gammelt althorn, det var noget der duede, sagde han, og så blev det repareret efter alle kunstens regler. Jeg lurede ham kunsen af, og Grünfeld var ikke ked af alt lære fiduserne fra sig. Resultatet blev et rigtigt godt althorn, og trompeten af sprutmessing blev arkiveret. Jeg blev derved opmgærksom på at der kunne gemme sg et godt musikinstrument inden i en jammerlig bunke skrammel. Og Grünfeld fik mig lært at få denne bunke skrammel til at blive et godt musikinstrument igen. Resultatet er at jeg nu ligger inde med ca 100 musikinstrumenter, hvoraf de ca 90 er vist her på siderne, resten ligger adskilte og venter på at den helt rigtige reservedel dukker op - samt at jeg får tid til at gøre dem færdige.
Hans Christian Grünfeld døde, og jeg erfarede først dette ved at jeg fandt en del af hans værktøj hos en bissekræmmer. Dette værktøj har jeg siden haft megen glæde af.

Gennem tiderne oplevede vi meget med orkesteret. En turné i Belgien var en meget intens oplevelse, orkesterets årlige tur til det danske mindetal i December hørte til julen. Af andre mindeværdige arrange menter var "Spil Sammen" arrangementet hvor kommunen havde inviteret en meget kend komponist som ingen havde hørt om før - eller siden. Lad os kalde ham P: Til formålet havde han lavet et værk som hurtigt fik navnet P: ufuldendbare symfoni (Opus 00). Stykket var så fuld af fejl, at det måtte omskrives og rettes, selv under generalprøven, mens orkesteret og publikum ventede. Blandt andet havde de forskellige stemmer ikke lige mange takter, takterne gik heler ikke op, hvilket gav inspiration til lidt andre taktformer: 2/5, 2/3 og 5/6. "Spil Sammen" arrangementet blev aldrig gentaget. Efter premieren samlede P: omhyggeligt alle noder sammen. Til et julearrangement i orkesteret havde et vittigt hoved lavet en parodi på stykket.
Det er parodien der ses her, den har dog mange af de samme usammenhængende elementer.