En Sudrofon er en sjælden instrumenttype som så dagens lys for en kort bemærkning i slutningen af 1800 tallet.
Der fides ikke meget information om disse instrumenter, heller ikke meget erfaring. For at kunne
opnå en sådan erfaring blev denne sudrofon fremstillet. Takket være hjælp fra Dr. Arnold Myers og Dr. Raymond Parks,
Edinburg University Collection of Historical Musical Instruments lykkes det at erhverve planer over den specielle
membranventil, og arbejdet med at lave en "ny" sudrofon kunne begynde. Det er meningen at afprøve instrumenttypens
egenskaber i forhold til nyere tids musik. De oprindelige sudrofoner fik kun en kort karriere da de ikke passede så
godt til den tids militærmusik, endvidere har membranventilen ikke egnet sig til spil i fugtigt vejr.
Som udgangspunkt for den nye instrument tjente et gammelt tenorhorn der har hængt 20 år og samlet støv i mit værksted,
forinden havde det samlet støv andetsteds i mindst lige så lang tid på grund af en skade. Ventilerne var som nye, og
den beskadigede kant på lydstykket skulle alligevel fjernes; det perfekte donorinstrument! Inden arbejdet påbegyndes,
lige et kig på hvad der var, og hvad der blev, samlet i et trickfoto så den indbyrdes størrelse passer sammen.
Og så begynder konstruktionsopgaven, først med blyant og papir, siden gribes til værktøj.
Tegninger laves.
Donorinstrumentet.
Adskillelse af donor
Ud fra fotografier, og illustrationer laves der tegninger til membranventilen, og det nye instrument, målene
bliver tilpasset så mest muligt af det oprindelige tenorhorn kan genbruges. Dette instrument adskilles
så fuldstændigt.
Råmaterialer til membranventilen
Opmærkning af emnerne
Første bearbejdning
Som den mest komplekse del, blev membranventilen lavet først. Passende råemner blev
fundet frem, opmærket og bearbejdet til de mange dele som membranventilen består af.
Ramme for lufthul på membranventil
Gevindskæring på stilleskrue
Membrankurv bukkes af tråd
Membranventilen består af mange dele, her ses nogle af delene under fremstilling. Lufthullet på membranventilen
har en ramme som sammenloddes af 4 dele. Til lodning anvendes messingfarvet sølvloddetråd.
Membranens spænding kan justeres med en stilleskrue, for at bedst kontrol med indstillingen
skæres ef fingevind. Membranen skal slå mod en slags kurv som laves af 2 mm messingråd som bukkes i form, her med
en kantpresse.
Sidste tilpasning af membrankurven
En noget delikat loddeproces
Ventilcylinderen under fremstilling
Membrankurven laves af 2 mm messingtråd med fastgørelse i midten, hvorfra membranens spænding kan
påvirkes gennem stilleskruen. Membranen er fastgjort til ventilhuset i siderne, to støtter
som også holder sammen på hele ventilen skal sidde så membranen kan fastgøres til dem.
Det kræver at de loddes på plads med en præcision på mindre end membranens tykkelse, dvs ca 0,1 mm.
Membrankurven nittes på spændarmen
Den indvendige cylinder loddes
Tilpasning af den ydre ventilcylinder
Delene samles nu, brugen på et musikinstrument kræver en præcis samling så intet rasler
i utide. Detil er lodning og nitning en god samlemetode der sikrer lydløse og pålidelige
samlinger.
Alle dele til membranventilen før samling. Selve membranen er ikke vist
Membranventilen
Membranen installeret.
Et sidste kig på alle dele inden de samles, derefter er det hele samlet og venter kun på membranen. Et passende materiale
til membranen var svært at finde; guldslagerskind anbefales men er svært at skaffe. Et pølseskind fra en røget
medisterpølse udfylder missionen fuld ud!. Det er jo slet ikke en sudrofon endnu, nu skal resten af instrumentet lige laves.
Smeltet bly
støbes ned i de
rør der skal bøjes
Bukkehypper bankes ned
For at bruge samme, oprindelige messinglegering til hele instrumentet blev mest muligt genbrugt så de
gamle bukkede rør skulle rettes ud. De udglødes og udstøbes med bly. Så rettes røret ud. Overskydende materiale på
den ydre omkreds begynder at hobe sig op i små hypper der skal bankes på plads inden de bliver for store.
Udretning af rør
Udsmeltning af bly
Afslibning af små ujævnheder
Det virker komliceret, men nødvendig. Røret rettes ud med håndkraft, der bruges en træklods med et passende
hul som ankerklods. Når røret er rettet ud smeltes blyet ud, og røret afpudses.
Udglødning af messingstav
Bukning af stav
Afdrejning af bort
Det oprindelige tenorhorn havde en kant på lydstykket som ud over at være defekt ikke passede til Sudres
tradition med en messingbort på et ret snævert lydstykke. En 12 mm messingstav blev udglødet og bukket til
en ring som blev sølvloddet sammen og drejet i den rette form.
Messingbort loddes på lydstykke
Afskæring af overskydende materiale
Der laves hul til membranventilen
For at kunne lodde messingborten til lydstykket skal de passe perfekt sammen, og forblive sammen under loddeprocessen.
Materialet vil påvirkes af loddetemperaturen på ca 350° grader celcius. For at sikre at delene forbliver tæt
sammen under lodningen holdes messingborten på plads med lodder, her ganske enkelt ildfaste sten.
Det overskydende materiale på lydstykket skal skæres af, for at undgå at lave hakker i det tynde
materiale bruges et drejestål med en markant negativ skærevinkel, ca -20°.
Til sidst skal der laves hul til membranventilen.
Et specialværktøj...
Afskæring af messingfolie
Udglødning af folie
I bunden af sudrofonen fides der en meget skarp bukning med en ret stor indre diameter.
jeg har mange løsdele, men ikke lige sådan en, så den må laves. Et specialværktøj til presning
blev lavet med en form som en halv rørdiameter, lidt ekscentisk for at bibeholde selve rørets
koniske forløb. Der blev udformet en modpart i bly. Et passende stykke messingfolie blev klippet til,
og udglødet, og siden presset. Det er meningen at skære denne fulde cirkel over til to spejlsvendte
halvdele der siden loddes samen. Forvirret?
I pressen
Resultatet
Overskydende materiale fjernes
Specialværktøjet pressede folien til perfekt facon, som ses i den åbne form. Overskydende materiale
fjenes på samme måde som med lydstykket.
To halvdele
loddet sammen bliver
til denne rørbukning.
Ud fra det gennemskårne råemne opstår der to halvdele der loddes sammen, endvidere påsættes
to mindre lige stykker rør til sammenlodning med naborør.
Endnu et specialværktøj
bruges til at lave et
beskyttelsesskjold til bøjningen.
Den skarpe rørbukning er sart, og udsat. Materialetykkelsen er kun 0.3 mm. Der fremtilles et specialværktøj
til at lave et skjold der kan beskytte bukningen. Skjoldet fremstilles ved at lade specialværktøjet
slå et stykke messing ned i en modpart af bly.
Alle dele før samling
Klar til lodning
Polering
endelig er alle dele klar til samling. Delene holdes sammen med jerntråd under lodningen.
Loddestederne afrenses og poleres.
Ventil bliver
tilslebet.
Afprøvning.
Ventilmaskinen behøvede ingen ændringer, men et hovedeftersyn. En af ventilerne behøvede et
mindre tilslibning med slibepulver korn 1600. Så kunne instrumentet afprøves.
Den viste sig at være tæt og i korrekt stemning. Skulle den også gerne være.