Waldhorn bygget af I.K.Gottfried i København. Det er stemt i F, men er
forberedt til omstemning i Bb ved udskiftning af bøjler. Det har 3
drejeventiler med undertræk. Instrumentet har gennem ca 35 år været
brugt til udsmykning, det har måttet repareres for nogen buler og et par utætheder,
ventilerne er har næppe nogensinde været brugt.
Ifølge firmaet i.K Gottfrieds protokoller, skal hornet med serienr 735
være solgt til Breining (kan være person eller by) 2 Juli 1919.
Waldhorn betegnes i spøg som guddommelige instrumenter. De blæses af et menneske
men kun Gud ved hvad der vil komme ud af det - sammenlignet med andre blæseinstrumenter
er waldhorn klart sværere at spille på. Det hænger sammen med at de spilles i et
højt toneområde hvor naturtonerne ligger tæt, og den rigtige tone er svær at ramme.
Kun i dette høje toneområde kommer den typiske waldhornklang frem, i et lavere område klinger
instrumentet mere tamt. Waldhorn er bygget til dette relativt høje toneområde, ofte kan de
slet ikke spille deres egen grundtone.
Stamdata
Fabrikat: I.K.Gottfried, København
Fremstillingsår: 1919
Materialer: Messing, nysølv, ulakeret.
Tilstand: Brugsklar