Akkord:
En rækkefølge af toner der går igen i musikken som en slags rytme.

Barok greb:
Bruges på fløjter, angiver en bestemt måde fingrene skal dække hullerne for at få forskellige toner. Barok greb genkendes oftest på at det fjerde fingerhul fra mundstykket er mindre end de foregående.

Bølgelængde:
Når en svingning gentages hele tiden, kan man måle afstanden fra et bestemt punkt på svingningen, til den samme situation opstår på den efterfølgende svingning. Dette er bølgelængden. Ved udregninger bruges det græske bogstav lambda:
I eksemplet heunder er bølgelængden vist mellem to bølgetoppe.


C-dur:
Et musikstykke er skrevet i C dur når der ikke kræves fortegn
for at stkket lyder rigtigt. Kræves der f.eks ét # som da vil stå for tonen F, er stykket i G dur, hvis der er et b for tonen H er stykket skrevet i F dur...

Drone:
Instrument, eller del af instrument som altid udsender samme tone. Som del af instrument ses droner f.eks på sækkepiber hvor der findes en melodipibe og et antal piber der kun kan udsende hver sin bestemt tone, og gør det hele tiden mens instrumentet spiller.

Fortegn:
Afhængig af hvordan et musikstykke sammensættes, ville visse toner komme til at lyde forkert. Det er fordi de ligger en halv tone for højt, eller lavt. Det afhjælpes med et fortegn, som angiver at tonen skal lyde anderledes, selv om den står samme sted på nodepapiret. Fortegnet # angiver at tonen skal lyde højere, og tonens bogstavbetegnelse tilføjes -is. Tonen D med et fortegn D# kommer så til at hedde Dis.
Fortegnet b angiver at tones skal lyde lavere, og tonens navn tilføjes endelsen -es
Så tonen D med fortegn Db kommer til at hedde Des. Der er dog undtagelser: Tonen Hb kaldes ikke Hes, men B. Tonen Eb kaldes blot Es. Visse toner findes ikke med fortegn. Således vil f.eks. tonen Fb (Fes) være de samme som tonen E, og det kaldes den så.

Eksempel på fortegn: Til venstre: Kryds for tonen F => F#. Til Højre: b for tonen H => B

Frekvens:
Frekvens er en betegnelse for hvor mange gange en svingning gentages per sekund.

Grundtone:
I reglen den laveste tone et musikinstrument kan spille. Skal dog tages med nogen forbehold da grundtonen ved visse instrumenter defineres på en anden måde. Eks: Messingblæsere hvor grundtonen er den laveste tone der kan spilles uden brug af ventiler.

Heltone:
Forskellen melem to toner benævnes en heltone, når der mellem de to toner findes en halvtone. Eksempel på Heltoneinterval: C-D idet der mellem de to toner findes tonen Cis. Andet eks: A-H idet der mellem de to toner findes tonen B. Intervallet E-F er et halvtoneinterval idet der ikke findes nogen tone der hedder Eis (eller Fes).

Interval:
Mellemrummet mellem to toner. Intervallerne har navne: F.eks et halvtoneinterval: Lille Sekund Heltoneinterval: Stor Sekund. 1 1/2 tones interval: Lille Terts. osv.

Kontraventil:
En ventil der kun tillader luften at passere i den ene retning, i modsat retning er ventilen spærret

Kromatisk:
Angiver at en instrument kan spille alle toner der ligger inden for dets område

Naturtone:
Ved blæseinstrumenter de toner der kan spilles uden brug af ventiler, åbne lydhuller/klapper eller træk. Ved strengeinstrumenter de toner der kan spilles uden at bruge gribebrættet.

Oktav:
Når mellem rummet mellem to toner svarer til at tonens svingningstal fordobles, er der tale om en oktav. I musikken betegnes noderne med bogstaver, f.eks. dækker tonerne c-d-e-f-g-a-h en oktav. Næste højere tone efter tonen h bliver så igen c, idet der begyndes på en ny oktav. Denne nye tone c' har doppelt så høj frekvens som starttonen c i foregående oktav.

Overtoner:
Læs Her

Perinette ventil:
En ventiltype til blæseinstrumenter udviklet af M. Perinet. I dag den mest udbredte ventiltype til messingblæsere.


Resonans:
Resonans er når noget begynder at svinge - og derved afgive en tone - på grund af afsmitning fra noget andet der svinger. Ofte er resonans i musikinstrumenter uønsket, men det bruges også ofte med vilje.

Treklang:
Tre forskellige toner der spilles samtidigt, og som passer sammen. Det er sammensætning af treklange der udgør forskellen mellem tonearterne dur og mol.

Tremulo:
Tremulo er når en tone svinger regelmæssigt i styrken (lydniveau) Svingningstallet (tonehøjde) påvirkes ikke.

Tysk greb:
Bruges på fløjter, angiver en bestemt måde fingrene skal dække hullerne for at få forskellige toner. Tysk greb genkendes på at det fjerde fingerhul fra mundstykket er større end de foregående.

Det du ikke fandt forklaringen på her, kan du måske finde mere om i min Linksamling